RABARBERTÆRTE MED CITRON OG RUBY GANACHE

NGREDIENSER

MØRDEJ: 

  • 200 g. hvedemel

  • 50 g. Sukker

  • 75 g. smør

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 1 lille æg

CITRONMARCIPAN: 

  • 250 g. Bagemarcipan (mit er fra Odense Marcipan)

  • 25 g. hvedemel

  • 1 lille æg

  • Revet skal fra 1 økologisk citron

RABARBERLAG:

  • 200 g friske rabarber

  • 15 g sukker

  • 15 g mel

  • 1 tsk vaniljesukker

RUBY GANACHE:

  • Saften fra 1 citron

  • 30 g. sukker

  • 1 dl. piskefløde 38%

  • 200 g. Ruby (jeg brugte Ruby knapper fra Odense Marcipan)

FREMGANGSMÅDE

  • Start med tærtebunden. Ælt alle ingredienser sammen til en ensartet dej. Pas på med at ælte for meget, da dejen da kan blive hård og sej fremfor sprød og porøs

  • Læg den på køl i 30 minutter

  • Lav marcipanmassen imens. Pisk alle ingredienser sammen i en skål til en cremet, ensartet masse

  • Varm ovnen op til 190 grader alm. luft

  • Rul mørdejen ud i ca. 0,5 cm. tykkelse mellem to stykker bagepapir

  • Smør siderne af en bageform på ca. 22 cm. diameter med smør og læg dejen i tærteformen

  • Smør marcipanmassen ud i et jævnt lag ovenpå mørdejen

  • Skær rabarberne i tern og bland dem med sukker, mel og vaniljesukker

  • Fordel rabarberne ovenpå marcipanmassen og bag kagen i ca. 18 minutter til mørdejen får en jævn, gyldenbrun farve

  • Lav ruby-chokoladeganachen når kagen er kølet helt af

  • Kom citronsaft og sukker op i en gryde og lad det stå på laveste blus i 5 minutter til sukkeret er opløst. Det må gerne boble lidt

  • Tilsæt fløde og varm det op igen til lige under kogepunktet

  • Tilsæt halvdelen af chokoladen til gryden og lad det smelte

  • Hæld hele grydens indhold over i en skål med den resterende del af chokoladen, og rør rundt til chokoladen er smeltet og ganachen er glat og ensartet

  • Hæld ganachen ovenpå den afkølede kage og sæt den på køl i minimum 2 timer til den har sat sig – og så er den klar til servering!