PIPSNITTER // SNITTER MED LEMONCURD

INGREDIENSER (til ca. 15 stk.)

MØRDEJ:

  • 75 g. flormelis

  • Kornene fra 1/5 vaniljestang

  • 175 g. Hvedemel

  • 100 g. blødt smør

  • 1 æg

  • 1 æggeblomme 

LEMON CURD:

  • 100 g. sukker

  • 100 g smør

  • Skal og saft fra 2 citroner

  • 1 æg

GLASUR:

  • Ca. 100 g. flormelis

  • Saft og skal fra 1 citron

  • Et par dråber gul frugtfarve

  • Et par dråber rød frugtfarve

  • Spiselige pynte-øjne eller krymmel efter eget valg

FREMGANGSMÅDE

  • Start med mørdejen. Skrab kornene fra vaniljestangen ud og mas det sammen med en teske flormelis. Kom det i en skål sammen med resten af flormelissen og mel

  • Pisk smør sammen med de tørre ingredienser til dejen får en konsistens som smuldrede brødkrummer

  • Tilsæt æg og ælt dejen til den hænger sammen og ikke klistrer mere

  • Svøb dejen ind i husholdningsfilm og læg den på køl i 1 time

  • Lav lemon curden imens. Hæld sukker, smør, citronsaft og skal i en gryde og varm det op på middel varme til smørret er smeltet. Tilføj ægget og rør rundt til curden får en cremet og tyk konsistens. Sæt den på køl

  • Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud til ca. 2 millimeters tykkelse mellem to stykker bagepapir

  • Brug en kageudstikker til at stikke 30 trekanter ud. Skær dem alternativt selv ud med en kniv

  • Bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i ca. 8 minutter til de er gyldenbrune

  • Fordel den afkølede lemon curd på den ene halvdel af de afkølede bunde

  • Rør flormelis og citron sammen til en glat glasur. Rør gul frugtfarve i 3/4 dele af glasuren og rød frugtfarve i den sidste fjrededel

  • Fordel den gule glasur på den anden halvdel af småkagerne og pynt med øjne og næb lavet ud af det røde glasur

  • Læg glasur-småkagerne ovenpå lemon-curd-småkagerne og servér.