Ingredienser (til 18 små stk.):
DEJ:
1,5 dl. mælk
100 g. smør
25 g. gær
2 store æg
5 dl. hvedemel
50 g. sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemomme
1/5 tsk. Salt
CREME:
1 æg
30 g. sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. maizenamel
2,5 dl. mælk
REMONCE
100 g. sukker
150 g. pistacie marcipan
100 g. smør
ANDET:
75 g mørk chokolade til fyld
Kakaopulver og flormelis til glasur
1 sammenpisket æg til pensling
Hakkede pistaciekerner til pynt
FREMGANGSMÅDE
Start med dejen. Kom smør og mælk i en gryde og varm det til smørret er smeltet. Lad smørret få stuetemperatur og smuldr så gær i
Bland mel, sukker, vaniljesukker, kardemomme og salt sammen i en skål.
Hæld grydens indhold over i skålen med de tørre ingredienser
Tilsæt æg og ælt til dejen er glat
Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 30 minutter
Lav cremen imens. Pisk æg, sukker, vaniljesukker og maizena sammen i en skål
Varm mælken i en gryde til lige under kogepunktet og tilsæt herefter indholdet fra skålen. Brug en håndpisker til at piske indtil cremen langsomt samler sig og bliver tykkere. Når den er tilpas tyk og fast tages den af varmen
Lav nu remoncen. Rør sukker, pistacie marcipan og smør sammen
Rul dejen ud til 1 stor firkant på 1/2 cm i tykkelse og brug en pizzaskærer til at dele den op 18 lige store firkanter
Placer 1 tsk. remonce, 1 tsk. creme og 1 stykke mørk chokolade i midten af hver firkant.
Fold hjørnerne ind på midten, så bollen bliver lukket helt sammen. Vend lukningen nedad, når du placerer dem på bagepapiret
Lad dem hæve i 30 minutter
Pensl bollerne med æg og bag dem i ca. 15-18 minutter ved 180 grader til de er gyldenbrune og gennembagte
Pynt med glasur og pistacienødder, når bollerne er afkølet og servér så snart glasuren er stivnet.