HVID CHOKOLADETÆRTE MED HINDBÆR

Til mørdejen har jeg brugt Valsemøllens kage hvedemel (annonce) – det gav en sprød og porøs krumme, som virkelig komplimenterede den bløde og søde creme og de friske bær.

INGREDIENSER

MØRDEJ:

  • 180 g. kage hvedemel fra Valsemøllen

  • 50 g. flormelis

  • 75 g. smør

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 1 lille æg

HVID CHOKOLADE GANACHE:

  • 150 g. hvid chokolade

  • 30 g. sukker

  • Saft fra ½ citron

  • 75 g. piskefløde 38%

TOPPING:

  • 200 g. friske hindbær

  • Ca. 1 spsk. flormelis

FREMGANGSMÅDE

  • Start med tærtebunden. Ælt alle ingredienser sammen til en ensartet dej. Pas på med at ælte for meget, da dejen da kan blive hård og sej fremfor sprød og porøs.

  • Læg den på køl i 30 minutter

  • Varm ovnen op til 200 grader alm. luft

  • Rul dejen ud i ca. 1 cm. tykkelse mellem to stykker bagepapir

  • Læg dejen i en tærteform på ca 18 cm. diameter og bag den i ca. 12 minutter til den får en jævn, gyldenbrun farve

  • Lav den hvide chokoladeganache mens tærtebunden køler af

  • Hak hvid chokolade fint og sæt det til side i en skål

  • Kog citron og sukker op i en gryde og lad det stå på laveste blus i 5 minutter. Det må gerne boble lidt

  • Tilsæt fløde og varm det op igen til lige under kogepunktet

  • Tilsæt halvdelen af den hvide chokolade til gryden og lad det smelte

  • Hæld hele grydens indhold over i skålen med resten af den hvide chokolade, og rør rundt til chokoladen er smeltet og ganachen er glat og ensartet

  • Hæld ganachen ovenpå den afkølede tærtebund og sæt den på køl i minimum 1 time

  • Pynt med friske hindbær og si lidt flormelis over inden servering.

Skærmbillede 2021-07-08 kl. 16.31.56.png