MANDELKAGE MED VANILJECREME OG JORDBÆR

Skærmbillede 2021-06-27 kl. 11.44.29.png

INGREDIENSER

TIL KAGEN:

  • 75 g. finthakkede mandler

  • 200 sukker

  • 150 g. blødt smør

  • 3 æg

  • 200 g. hvedemel

  • 2 tsk. bagepulver

  • 2 tsk. vaniljesukker

TIL MASCARPONE-CREMEN:          

  • 2  tsk. vaniljesukker

  • 200 g. mascarpone

  • 1,5 dl. piskefløde

  • 2 spsk. flormelis

  • Skallen fra 1 øko citron

TIL TOPPING:

  • 75 g. mørk chokolade

  • 1 bakke jordbær

  • 15 g. grofthakkede mandler

FREMGANGSMÅDE

  • Pisk sukker og smør blødt og cremet og tilsæt derefter et æg ad gangen stadig under piskning

  • Bland i en anden skål mel, bagepulver og mandler, og vend det sammen med indholdet i den første skål.

  • Smør en springform på ca. 18 cm. i diameter og hæld dejen deri. Bag kagen ved 175 grader varmluft i ca. 30-35 minutter til den er gyldenbrun og gennembagt. Tjek ved at stikke en skarp genstand i – hvis der ikke hænger noget dej ved, er den færdig.

  • Hak chokoladen fint og fordel den ud over den varme kage. Smør det ud, så det er jævnt fordelt

  • Lav cremen når kagen er helt afkølet. Pisk mascarpone sammen med fløde, vaniljesukker, flormelis og citronskal til en lys og luftig creme

  • Fordel cremen ovenpå kagen. Det er vigtigt, at kagen er helt afkølet

  • Fordel bærrene ovenpå cremen, drys med nødder og servér.

Skærmbillede 2021-06-27 kl. 11.46.36.png