Opskriften indeholder reklame for Valsemøllen
Som flere af jer måske ved, modtager jeg nogle gange lækre produkter fra Valsemøllen i gave. Fx Tipo 00 hvedemel, som er fænomenalt at bage brød og boller med! Derfor får I her opskriften på saftige og sprøde koldhævede boller, hvor jeg både har brugt Tipo 00, chiafrø og sesamfrø fra Valsemøllen. Perfekte til morgenbordet her i feriedagene. Opskriften er udviklet af min søde mor, som i løbet af de seneste par år også er blevet vild med at bage.
INGREDIENSER
3 dl. koldt vand vand
1/4 pakke gær (ca. 12 g.)
1 tsk. salt
1/2 dl. chiafrø (link)
1/4 dl. havregryn
4 dl. Tipo 00 mel (link)
? dl. sesamfrø (link)
FREMGANGSMÅDE
Opløs gær i vand og tilsæt salt og chiafrø
Rør havregryn og mel i til dejen er nogenlunde jævn. Dejen er meget klistret og let flydende – det er meningen. Og du behøver ikke en røremaskine.
Sæt et låg på skålen og sæt den i køleskabet natten over eller i ca 10 timer
Tænd ovnen på 275 grader varmluft
Læg ca 6 klatter af dejen på en bageplade med bagepapir
Stænk dejklumperne med koldt vand og drys sesamfrø på
Sæt dem i ovnen og skru med det samme temperaturen ned til 230 grader og bag dem i 20 minutter. De er færdige, når de er brune og sprøde
Afkøl før servering