INGREDIENSER (til ca. 10 mellemstore napoleonshatte)
150 g. Kage Hvedemel fra Valsemøllen (modtaget i gave) – alm. Hvedemel kan også bruges
50 g. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
50 g koldt smør
1 æggeblomme
75 g pistaciemasse (jeg brugte den fra Odense Marcipan)
150g. ren rå marcipan
25 g. grofthakkede, usaltede pistaciekerner
100 g. hvid chokolade
FREMGANGSMÅDE
Bland mel, flormelis og vaniljesukker i en skål og smuldr smørret i
Pisk det sammen til det får en krummet konsistens
Saml dejen med æggeblommen og læg den på køl i 1 time
Ælt pistaciemasse og marcipan sammen og tril det 10 kugler
Tril hver kugle i de grofthakkede pistaciekerner
Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en ca. 3 mm. tyk plade
Stik 10 cirkler ud med en dej-udstikker på ca. 8 cm i diameter
Læg én marcipan-pistacie-kugle på hver dej-cirkel. Brug tre fingre til at samle dejen om kuglen, så det kommer til at ligne en lille hat. Sørg for at give et lille tryk med fingrene, så dejen sidder fast på kuglen
Beklæd en bageplade med bagepapir og placér napoleonshattene derpå
Bag napoleonshattene midt i ovnen i 10 minutter ved 200 grader varmluft
Lad hattene stå på bagepladen og køle af – så bliver de ekstra sprøde i bunden
Smelt chokoladen og dyp bunden og hjørnerne af hver hat i den smeltede chokolade
Placér dem på et stykke bagepapir og lad chokoladen stivne inden servering.