BANANKAGE MED BRUNET SMØRCREME & PEKANNØDDER

INGREDIENSER

BANANKAGE:

  • 130 g. mel

  • ½ tsk. bagepulver

  • ½ tsk. stødt kanel

  • 1 knivspids salt

  • ½ dl solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)

  • 70 g. sukker

  • 50 g. brun farin

  • 1,5 tsk. vaniljepulver

  • 1 M/L æg

  • 2 spsk. neutral yoghurt  

  • 250. modne bananer (ca 2 store)

BRUNET SMØRCREME:

  • 100 g. smør

  • 100 g. flormelis

  • 1,5 tsk. vaniljepulver

  • ½ tsk. stødt kanel

  • 200 g. flødeost naturel

TOPPING

  • Pekannødder

  • Mørk chokolade

FREMGANGSMÅDE

  • Tænd ovnen på 175 grader

  • Start med banankagen. Rør mel, bagepulver, kanel og salt sammen i en skål  

  • Pisk olie, sukker, brun farin og vaniljepulver sammen i en anden skål

  • Tilføj æg og pisk til massen er ensartet

  • Pisk yoghurt og bananer i

  • Tilføj de tørre ingredienser og pisk til dejen er ensartet

  • Beklæd en bageform på ca. 15 cm. i diameter med smør, hæld dejen i og bag kagen i 30 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en skarp genstand i. Hænger der ikke noget dej ved, er den færdig.

  • Lav den brunede smørcreme mens kagen bager. Smelt smør i en gryde ved lav varme. Når det er smeltet, skru så lidt op for blusset og lad det bruse lidt i gryden til det får en mørkere gyldenbrun farve. Si det brunede smør ned i en skål og lad det stå, til det har stuetemperatur.

  • Brug en elpisker til at piske det stuetempererede smør lyst og luftigt. Tilsæt flormelis og vaniljepulver og pisk videre til det er indopereret.

  • Tilsæt flødeost, og pisk cremen sammen, til den er fast og ensartet

  • Sæt cremen på køl indtil kagen er helt afkølet

  • Fordel den brunede smørcreme oven på banankagen, pynt med nødder og chokolade og servér.