INGREDIENSER (til ca. 12 små snitter)
TIL SMÅKAGERNE:
75 g. flormelis
1,5 tsk. Vaniljesukker
1 tsk. Stødt ingefær
200 g. hvedemel
100 g. blødt smør
2 æggeblommer
FYLD, GLASUR OG PYNT:
ca. 100 g. hybenmarmelade (se opskrift nederst på siden)
ca. 100 g. flormelis
Ca. 2 spsk. kogende vand
Et par dråber orange frugtfarve eller en blanding af gul og rød
20 g. mørk chokolade
FREMGANGSMÅDE
Bland flormelis, mel, stødt ingefær og vaniljesukker i en skål
Skær smørret i små stykker og tilsæt det. Rør rundt til dejen får en konsistens som smuldrede brødkrummer
Tilsæt æggeblommerne og ælt dejen til den hænger sammen og ikke klistrer mere
Svøb dejen ind i husholdningsfilm og læg den på køl i 45 minutter
Rul dejen ud på et bord drysset med en smule flormelis. Dejen skal være ca. 2 millimeter tyk
Brug en småkageudstikker til at udstikke 24 cirkler af dejen. Form dem med en kniv så de ligner små græskar. Mine er ca. 4 cm. høje og 6 cm. brede
Beklæd to bageplader med bagepapir og fordel dej-stykkerne på dem
Bag dem i en forvarmet ovn på 185 grader varmluft i ca. 8 minutter til de er gyldenbrune
Læg dem på en bagerist, og lad dem køle helt af
Fordel ca. 1,5 tsk. marmelade på halvdelen af småkagerne
Rør glasuren glat og tilføj frugtfarve
Fordel glasuren på den anden halvdel af småkagerne. Når den er stivnet, smelt så chokoladen og lav ansigter på græskarene.
Læg småkagerne med glasur og chokolade ovenpå dem med marmelade og servér.
SÅDAN LAVER DU DIN EGEN HYBENMARMELADE
INGREDIENSER (til 10 små glas)
1500 g. hyben med blomster
400 g rørsukker
Revet skal af 2 citroner
Saft af 2 citroner
3 tsk. vaniljesukker
FREMGANGSMÅDE
Start med at pluk dine hyben. Ca. 1,5 kilo. Vælg dem, der ikke er alt for modne men heller ikke helt lyse. Hvis de er faste, så er det bedst. Frøene sidder mere fast jo mere modne de er.
Skær den 1/3 af frugten fra, hvor blomsten sidder. Smid det væk. Skyl kerner ud. Hak kødet. Lad bare lidt vand sidde ved.
Bland de ca. 1200 g. rensede hyben med rørsukker, saft og skal fra citron og vaniljesukker.
Kog det 30 minutter
Hvis der virker meget tyndt sies det og saften beholdes
Sæt på køl til det er helt koldt
Vurder om det er for tyndt/tykt. Tilsæt saft eller si saft fra.
Fyld på glas.