INGREDIENSER
200 g. hvid chokolade
150 g. smør
200 g. sukker
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
180 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
80 g. mandler
80 g. hvide chokoladeknapper med karamel (fra Odense)
FREMGANGSMÅDE
Smelt smør og chokolade i en gryde under svag varme. Lad det køle ned til stuetemperatur
Pisk sukker, æg og vaniljesukker i en skål til det bliver lyst og cremet
Bland hvedemel og bagepulver sammen og rør det i æggemassen skiftevis med indholdet fra gryden
Beklæd en bageform på ca. 20x20 cm. med bagepapir og hæld dejen i.
Hak mandlerne groft
Fordel de hvide chokoladeknapper med karamel og de hakkede mandler ovenpå dejen
Bag den i 25-30 minutter ved 175 graders varmluft til den er gennembagt og gyldenbrun på toppen. Hvis du stikker en skarp genstand i, må der gerne hænge en smule dej ved.
Lad den køle af og servér den med creme fraiche.