INGREDIENSER
TIL KÆMPE COOKIEN:
125 g. blødt smør
50 g. sukker
75 g. brun farin
2 tsk. vaniljesukker
2 æg
150 g. hvedemel
50 g. rugmel
1 knivspids salt
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
50 g. mørk chokolade
100 g. mælkechokolade
TIL TOPPEN:
1 håndfuld hasselnødder
50 g. mørk chokolade
FREMGANGSMÅDE
Pisk smør, sukker, brun farin og vaniljesukker sammen med elpisker til det får en lys og cremet konsistens
Tilsæt æggene ét ad gangen under piskningen
Bland hvedemel, rugmel, salt, natron og bagepulver sammen i en anden skål og tilsæt det lidt efter lidt og under omrøring til skålen med de andre ingredienser
Hak chokoladen groft og vend det i dejen
Kom bagepapir i en springform på ca. 22 cm i diameter og form cookie-dejen så den får en diameter på ca 15 centimeter. Kom cookien ned i midten af formen. Den kommer til at hæve både i højden og bredden, når den bliver bagt, så det er vigtigt, at der er god plads i siderne
Bag cookien i 16-18 minutter ved 180 grader varmluft. Den er færdig, når overfladen er gyldenbrun. Dens midte skal stadig være ret blød, for når den afkøler, bliver den mere fast.
Lad cookien blive i springformen og afkøle helt inden du smelter det mørke chokolade over et vandbad
Hæld den smeltede chokolade over cookien og pynt den med grofthakkede eller halve hasselnødder
Lad chokoladen stivne helt før du serverer den.