INGREDIENSER
TIL KAGEN:
250 g. sukker
200 g. blødt smør
2 æg
2 tsk. mandelessens
2 spsk. kogende vand
1 citron
150 g. mel
1½ tsk. bagepulver
75 g. mørk chokolade
100 g. hasselnødder, grofthakkede
TIL BRÆNDT MARENGS:
2 æggehvider
100 g. flormelis
FREMGANGSMÅDE
Pisk smør og sukker i en skål og tilsæt æggene et ad gangen
Pres og riv citronen og tilsæt saften og skallen sammen med mandelessens og vand
Bland mel og bagepulver i en separat skål og pisk det derefter sammen med ingredienserne i den anden skål
Beklæd en springform (på ca. 20 cm. i diameter) med bagepapir, hæld dejen deri og bag kagen i 20-25 minutter ved 180 grader varmluft. Tag den ud, når du kan stikke en skarp genstand i uden dejen hænger ved
Lad kagen køle af og smelt imens chokoladen i en gryde. Hæld den smeltede chokolade ud på toppen af kagen og drys derefter de grofthakkede hasselnødder ovenpå
Lad chokoladen stivne inden du begynder på marengsen
Pisk æggehvider og flormelis sammen til en sej marengs. Det tager ca. 10-12 minutter, så brug en køkkenmaskine, hvis du har en
Kom marengsen i en sprøjtepose med en stjernetylle og sprøjt små toppe ud ovenpå kagen
Brænd toppen af marengsen med en gasbrænder og servér.