INGREDIENSER
TIL HVID CHOKOLADECREME:
2 dl. piskefløde
75 g. hvid chokolade
50 g. grofthakket chokolade, gerne med hele hassenødder
TIL GULERODSKAGEN:
200 g. sukker
3 æg
175 g. mel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
2 tsk. kanel
2 dl. smagsneutral olie
250 g. revet gulerødder
FREMGANGSMÅDE
Start med chokoladecremen. Hak hvid chokolade groft og kom det i en skål
Varm 1 dl piskefløde i en gryde til lige under kogepunktet. Gem den sidste deciliter til senere
Hæld den varme piskefløde i skålen med den hvide chokolade, så chokoladen smelter sammen med fløden
Læg film over skålen og sørg for at lægge det helt tæt ned ovenpå cremen. Kom det på køl i minimum 4 timer
Lav kagen imens. Pisk sukker og æg til det er lyst og luftigt
Bland i en anden skål mel med natron, bagepulver, salt og kanel
Rør melblandingen sammen med æggemassen og tilsæt derefter olie og gulerødder. Rør indtil dejen er ensartet
Beklæd en springform (på ca. 20 cm. i diameter) med bagepapir, hæld dejen i formen og bag kagen ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter
Lad kagen køle helt af, inden du går videre med cremen. Det er vigtigt, at den ikke er varmere end stuetemperatur
Tag den hvide chokolade/flødemasse ud af køleskabet og pisk den i ca. 1 minut til den begynder at tykne en smule. Tilsæt så den anden deciliter piskefløde lidt efter lidt og under stadig piskning. Fortsæt til cremen får en flødeskumskonsistens. Men pas på med at piske for meget, da cremen ellers skiller. Fordel cremen ovenpå kagen
Hak chokoladen, drys den på kagen og servér.