Jeg er netop hjemvendt fra Peru, hvor jeg sammen med min far og søster gik Salkantay trekket, som ender i den gamle inkaby Machu Pichhu. Det har været en enormt fantastisk, lærerig og smuk rejse, og jeg har allerede lyst til at tage afsted igen. Jeg havde dog ikke mulighed for at bage på turen, og derfor har jeg de sidste 2-3 uger måtte jeg nøjes med at fantasere om kager og nye opskrifter. Takket være de mange vandretimer var der heldigvis massere af tid til det. For eksempel opstod min idé til disse små, sommerlige bærtærter allerede på den første trekking-dag.
INGREDIENSER (til ca. 10 stk.)
BUNDEN:
150 g. hvedemel
50 g. sukker
100 g. smør
1 æggeblomme
CHOKOADEN OG CREMEN:
40 g. mørk chokolade
125 g. mascarpone
1,5 dl. piskefløde
1 tsk. vaniljepulver
1,5 tsk. sukker
TOPPINGEN:
50 g. friske brombær
75 g. friske blåbær
FREMGANGSMÅDE
Rør mel og sukker sammen i en skål og smulder smørret i
Når dejen har en sandet konsistens, tilsæt så ægget og saml dejen hurtigt
Kom film om dejen og kom den på køl i 30 minutter
Del dejen i 10 lige store stykker. Brug derefter en kagerulle til at rulle hvert stykke ud til en cirkel med ½ centimers tykkelse. Dej-cirklernes diameter skal passe til dine små tærteforme. Mine forme er ca. 8 cm. i diameter
Kom dej-cirklerne i formene og bag dem ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter til de er gyldenbrune i kanterne
Hak chokoladen og fordel 1/10 af den ovenpå hver af de varme tærtebunde. Brug en pensel til at smøre chokoladen ud i et jævnt lag på hele bunden og ca. 1 cm op ad kanterne
Begynd på cremen, når chokoladen er størknet
Brug den laveste styrke på elpiskeren til at piske mascarpone, fløde, vaniljepulver og sukker sammen til en lys og luftig creme
Fordel 1/10 af cremen ovenpå hver af tærtebundene
Skyl bærrene, placér dem ovenpå cremen og servér