Lakridskage med rabarber

Skærmbillede 2019-06-27 kl. 14.31.02.png

INGREDIENSER

  • 2 æg

  • 175 g. sukker

  • 5 tsk. lakridspulver

  • 175 g. mel

  • 2 tsk. bagepulver

  • 1 knivspids salt

  • 1 dl. mælk

  • 1 dl. smagsneutral olie

  • 300 g. rabarber

  • lidt flormelis til pynt

FREMGANGSMÅDE

  • Pisk sukker og æg lyst og luftigt

  • Bland i en anden skål lakridspulver, mel, bagepulver og salt

  • Vend melblandingen i æggeblandingen skiftevis med mælken og olien

  • Skyl og rens rabarberne og skær 2/3 af dem i tern. Vend dem i dejen

  • Beklæd en springform på ca. 18 cm. i diameter med bagepapir og hæld dejen ned i den

  • Skær den sidste del af rabarberne i ca. 9 cm lange stænger. Skær dem eventuelt over på langs, hvis de er meget tykke

  • Læg stængerne i et stjerne-mønster ovenpå dejen og bag kagen ved 180 grader varmluft i ca. 35 minutter. Den er færdig, når du kan stikke en skarp genstand i kagen uden, at der hænger noget dej ved

  • Lad kagen køle af og si lidt flormelis ovenpå inden servering. Servér den eventuelt også med lidt cremefraiche eller flødeskum

Skærmbillede 2019-06-27 kl. 14.30.16.png
Skærmbillede 2019-06-27 kl. 14.29.22.png