INGREDIENSER (ca. 35 stk.)
SMÅKAGER:
50 g. pistacienødder
225 g. hvedemel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
1,5 tsk. vaniljepulver
100 g. flormelis
170 g. blødt smør
1 æggeblomme
PYNT:
100 g. mørk chokolade
15 g. grofthakkede pistacienødder
FREMGANGSMÅDE
Hak pistacienødderne fint og bland dem sammen med mel, kardemomme og kanel
Rør i en anden skål flormelissen og vaniljepulveret sammen med smør
Tilsæt æggeblommen og pisk til konsistensen er ensartet og cremet
Pisk de tørre ingredienser sammen med de våde og form derefter dejen til en lang pøse på ca. 5 centimeters tykkelse. Form pølsen til en lang rektangel ved forsigtigt at presse den ned mod bordpladen fire forskellige sider. Hver flade skal være ca. 4. centimeter bred. Kom film omkring og læg den på køl i minimum 45 minutter
Tænd ovnen på 175 graders varmluft
Skær skiver på ca. 1/3 cm. tykkelse af den afkølede rektangel og fordel skiverne på bageplader beklædt med bagepapir
Bag småkagerne i ca. 8-10 minutter til de er gyldne og gennembagte
Lad dem køle af på en rist imens du forbereder chokoladen
Varm chokoladen over vandbad og dyp de afkølede småkager 1/3 del ned i chokoladen
Drys delen med den smeltede chokolade med grofthakkede pistacienødder og læg dem på et stykke bagepapir, så chokoladen kan størkne
Når chokoladen er størknet, er småkagerne klar til servering.