Oreo cheesecake

_DSC0774.jpg

Sidste gang jeg lavede cheesecake, forsøgte jeg, at gøre den forholdvis “let”, så jeg nemt kunne spise to stykker uden at føle mig overmæt. Men denne gang er min plan en helt anden - jeg vil nemlig lave en cheesecake, som er så fyldig og lækker, at ét stykke nemt skal kunne tilfredstille mig. Derfor kastede jeg mig ud at lave en klassiker inden for cheesecake-genren: oreo-cheesecaken. En tung, men ekstremt lækker kage med den lækre, velkendte smag af vaniljecreme fra oreoens midte kombineret med en sprød bund af kiksedelen på småkagen. Ligesom opskriften på min første cheesecake, er også denne opskrift utrolig nem at lave, da den hverken kræver husblas eller bagning.  

INGREDIENSER

BUND:  

  • 20 oreos 

  • 50 g. smeltet smør

CREMECHEESE-LAG:

  • 400 g. neutral flødeost (gerne Philadelphia eller Buko) 

  • 200 g. cremefraiche 38 %

  • 50 g. sukker

  • 2 tsk. vaniljesukker

TOPPING:

  • 5 groft knuste oreos 

FREMGANGSMÅDE

  • Knus de 20 oreos til krummer

  • Smelt smør i en gryde og rør det sammen med 3/4 dele af oreo-krummerne i en skål 

  • Kom bagepapir i bunden af en springform på ca. 16 cm. i diameter og fordel oreo-massen heri. Hvis du går meget op i, at cheesecaken skal stå skarpt i sidst ende, er det en god idé at gøre dig umage med at presse den lige meget ned hele vejen rundt i formen

  • Stil den i køleskabet i 1 time og lav imens ostecremen

  • Kom flødeost, cremefraiche, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk massen luftig

  • Vend den sidste fjerdedel af oreo-krummerne i cremen

  • Fordel ostecremen ovenpå den afkølede oreo-bund og lad cheesecaken stå i køleskabet i minimum 3 timer eller natten over 

  • Fordel de 5 groft knuste oreos på toppen af cheesecaken og servér

_DSC0757.jpg
_DSC0740 copy.jpg