Græske faldbrød

_DSC0354.jpg

Det græske køkken har mange lækre retter og råvarer at byde på: tzatziki, oliven, feta, moussaka, græsk salat og ikke mindst fladbrød. Fladbrødene bruges normalt som en form for ”wrap”, der holder sammen på eksempelvis lidt salat, humus, tzatziki, lammefrikkedeller eller falafler. Men efter min mening fungerer de også fint som tilbehør til eksempelvis en salat eller som en del af en tapas-anretning. Jeg serverede dem for eksempel som tilbehør til hjemmelavede falafler, en stor frisk salat, en ovnbagt portion rodfrugter og selvfølgelig en stor skål tzatziki - en sund og lækker aftensmad med masser af smag!  

INGREDIENSER (ca. 10 stk.)

  • 3 dl. vand

  • 25 g. gær

  • 1 tsk. salt

  • ½ dl rapsolie

  • 500 g hvedemel

FREMGANGSMÅDE

  • Opløs gær i vand i en røremaskine og tilsæt salt og rapsolie

  • Tilsæt mel lidt efter lidt og rør i ca. 10 minutter til dejen er elastisk og ikke klistrer mere

  • Lad dejen hæve tildækket i en 1 time

  • Del dejen i 10 stykker og lad dem hæve i ydereligere 30 minutter

  • Varm en pande uden fedtstof

  • Rul dejstykkerne helt flade og runde

  • Placer dem én efter én på panden i 1 minut indtil de begynder at boble, hvorefter de vendes og bages yderlige 1 minut på den anden side

  • Lad de færdigbagte fladbrød ligge tildækket under et viskestykke indtil de skal serveres

_DSC0381.jpg