BROWNIE MED COOKIEDOUGH

/sponsoreret af KoRo-shop/

To af mine ynglingsdesserter, brownies og cookies, samles her i en overdådig sag af en brownie-cookie-kage. Jeg topper altid begge slags kager med lidt flagesalt, og denne gang ingen undtagelse. Det giver lige dét ekstra løft til den søde kage. Pyramidesaltflagerne er fra KoRo-shop og kan købes her.

Hvis du ikke allerede kender KoRo, er det en online fødevarebutik med bæredygtighed, sensorik og madspild i fokus. De fokuserer på at spare emballageaffald og pakke i store forpakninger, så maden kan holde længere og miljøet belastes mindst muligt. Du kan gå på opdagelse i univers lige her.

Og husk at du med koden “ALBERTESBAGERI” får 5% på alt.

INGREDIENSER

TIL BROWNIE:

  • 150 g mørk chokolade 80%

  • 175 g smør

  • 3 æg

  • 200 g sukker

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 50 g brun farin

  • 125 g hvedemel

  • 1 knivspids salt 

TIL COOKIEDOUGH:

  • 125 g Smør

  • 75 g Sukker

  • 100 g brun farin

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 2 æg

  • 200 g hvedemel

  • ½ tsk. bagepulver

  • 150 g chokolade (halvdelen lyst og halvdelen mørkt)

  • 1 tsk. pyramidesalt til toppen (kan købes hos KoRo-shop her)


FREMGANGSMÅDE

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft   

  • Start med brownie-dejen. Smelt chokolade og smør i en gryde ved svag varme

  • Pisk æg, sukker, vaniljesukker og brun farin sammen i en skål  

  • Bland mel og salt sammen i en anden skål

  • Hæld skiftevis mel og indholdet fra gryden over i skålen med sukker og æg

  • Vend dejen sammen til den er ensartet og hæld den i en bageform på ca. 20x20 cm.

  • Lav nu cookiedejen. Smelt smør og pisk det sammen med sukker, brun farin og vaniljesukker. Tilsæt æggene under pisning og vend til sidst mel og bagepulver i

  • Hak chokoladen groft og vend ca. 2/3 af det i cookiedejen

  • Fordel cookiedejen i små stykker ovenpå brownie-dejen

  • Drys de resterende chokoladestykker ovenpå kagen og drys til sidst med flagesalt

  • Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter. Den skal være gyldenbrun i kanterne men stadig lidt blød i midten

  • Lad kagen sætte sig i minimum 5 timer inden servering.